Rosita Steffensen kindly made some Picture pages from the

Christmas Party . Click Here.

New Year Lunch . Click Here.

We will be back soon with our fall program.

Do you have some Vacation pictures you like to share with the rest of us, then send them to us so we can post them on this site.

Here is the latest news regarding dual Citizens ship for Danes:

· Lotte Beeston Statsborgerskab til børn født i udlandet

Gennem en website (www.dk-mor-i-udlandet.com/statsborgerskab.htm) faldt jeg over et interessandt og oplysende indlæg omkring statsborgerskab til børn, der er født i udlandet. Her er nogle oplysninger:

1) DANSK STATSBORGERSKAB:
Hvis et barn er født i udlandet af en dansk mor eller en dansk far gift med en udenlandsk partner, så er dette barn dansk fra fødslen (dvs. er automatisk dansk statsborger fra fødslen). Dette barn skal ikke registreres nogen steder i Danmark og får heller ikke et cpr. nummer, så længe det ikke er bosiddende i Danmark. Dette uanset hvor barnet er født og uanset hvilken nationalitet faderen måtte have. Har faderen et (eller flere) udenlandske statsborgerskaber har barnet med stor sandsynlighed også mulighed for at have disse nationaliteter fra fødslen. Et barn kan dermed sagtens have 2 eller flere statsborgerskaber fra fødslen. Der findes 2 forskellige måder, som lande uddeler statsborgerskaber efter: ”jord” og ”blod”. ”Blod” betyder , at landene giver statsborgerskab, hvis ens forældre er statsborgere i landet (uanset hvor i verden barnet bliver født). ”Jord” betyder, at man får statsborgerskab i det pågældende land, hvis man bliver født indenfor dette lands grænser. Danmark giver kun statsborgerskab efter “blod” princippet. Hvis man gerne vil have et “bevis” på det danske statsborgerskab, er den eneste mulighed at bestille et dansk pas. Et cpr. nummer kan først fås ved tilflytning til Danmark. Hvis ens barn ikke kommer til at bo i Danmark på noget tidspunkt, så får barnet aldrig et cpr. nummer. Det har INGEN betydning for statsborgerskabet. Hvis et dansk barn født i udlandet skal døbes i Danmark, så vil dette barn få tildelt et cpr. nummer i forbindelse med barnedåb i Danmark (dette efter overgangen til elektroniske kirkebøger – i.e. efter 2004). Før overgangen til elektroniske kirkebøger (i.e. før 2004) kunne danske børn født i udlandet sagtens blive døbt i Danmark uden at få et cpr. nummer. Vigtigst er det, at et dansk cpr. nummer ikke har nogen som helst funktion for et dansk barn født i udlandet og ikke behøves til noget som helst.

2) DOBBELT STATSBORGERSKAB:
Danmark accepterer dobbelt (eller flere) statsborgerskaber for børn født i udlandet af en dansk mor og en udenlandsk far. Et barn, som har fået 2 eller flere statsborgerskaber i ”fødselsgave” fra forældrene kan uden problemer have dobbelt statsborgerskab i henhold til danske regler. I indfødsret-lovgivningen står der, at hvis man ANSØGER om et andet statsborgerskab end dansk, så kan man ikke beholde det danske statsborgerskab. Det vigtige ord er ANSØGER. Et barn født af en dansk mor og en udenlandsk far har IKKE ansøgt om flere statsborgerskaber, men derimod FÅET dem i fødsels- gave. Derfor kan et barn født med flere statsborgerskaber sagtens have dobbelt (eller flere statsborgerskaber) UDEN AT det kolliderer med nogen danske lovgivninger.

3) ANSØGNING OM BEVARELSE AF DANSK STATSBORGERSKAB:
Fejlagtigt mener mange, at man skal opgive det danske statsborgerskab eller vælge statsborgerskab når barnet bliver 21 år. DETTE ER FORKERT! Man skal IKKE vælge mellem ens statsborgerskaber eller opgive sit danske statsborgerskab og man kan sagtens beholde flere statsborgerskaber hele livet. Hvis barnet aldrig har boet i Danmark inden barnet er fyldt 21 år, så husk at indgive ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab i perioden fra 21 års fødselsdagen til senest dagen før barnet fylder 22 år. Ansøgningen skal afleveres hos indfødsretskontoret i Danmark eller ved en dansk repræsentation i udlandet. Gør det nemt at udfylde ansøgningen, når den tid kommer ved at føre dagbog over besøg i Danmark og besøg fra Danmark i udlandet.

Et barn, som er født i udlandet og som har boet i Danmark i mindst 12 måneder i løbet af barndommen (0-21 år) er automatisk og uden at gøre noget som helst dansk statsborger for resten af livet. Ved 12 måneders bopæl i Danmark regnes man for at have opnået tilknytning til landet og dermed optjent rettigheden til at bevare det danske statsborgerskab for tid og evighed. Har barnet ALDRIG været bosiddende i Danmark fra fødslen til den 21. fødselsdag, skal der indgives en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab. Ansøgningen kan tidligst indgives den dag barnet fylder 21 år og senest dagen før barnet fylder 22 år. Indsender man ikke ansøgning eller kommer man blot en dag for sent, så har barnet mistet sit danske statsborgerskab og der findes INGEN muligheder for at få dette igen uden at miste eventuelle andre statsborgerskaber. Ansøgningen er et stykke papir, der udleveres hos ambassader eller som kan fås ved indfødsretskontoret i Danmark. Det vigtigste formål med ansøgningen er at bevise at barnet – på trods af at have boet i udlandet hele livet – har bevaret tilknytning til Danmark. I ansøgningen skal der redegøres for, hvorfor barnet vil vedblive at være dansk statsborger. Der skal redegøres for alle de tilknytningsforhold barnet har til Danmark (familie, venner, bekendte) og hvilken kontakt barnet har haft til disse i løbet af opvæksten. Der skal redegøres for antallet af besøg i Danmark og kontakten til venner og familie. Det er derfor en god ide at føre en ”dagbog” over rejser til Danmark med oplysning om, hvem man har besøgt. Ligeledes føre en liste i ”dagbogen” over familie og venner’s besøg til bopælsstedet i udlandet (det er også tilknytning til Danmark). Det mest suveræne er at sørge for, at barnet rejser på eget pas og bede paskontrollen i DK stemple passet hver gang barnet besøger Danmark. Fotos fra ferier i Danmark og breve fra Danmark er ligeledes bevis på kontakt til Danmark. Et andet bevis på tilknytning til Danmark er evnen til at tale dansk. Det er IKKE et krav, men det vil blive vurderet hvorvidt barnet kan kommunikere med familie og venner i Danmark.

Iflg. Indfødsretlovens paragraf 8 skal man foretage sig flg. når ens barn bliver 21 år gammel: ”Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, med mindre den pågældende derved bliver statsløs. Justitsministerene, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares”.

Jeg håber, at ovenforstående oplysninger har givet lidt indsigt i ”problematikken”.

Mvh.
Lotte Beeston


Kilde: dk-mor-i-udlandet.com – senest opdateret den 11. januar 2006.

The Danish Consul Jon Rosenthal:

Jon Rosenthal, Esquire
Malman, Malman and Rosenthal
3107 Stirling Road, Suite 101
Fort Lauderdale, Florida 33312-8500
Tel.954-322-0065 ; Fax. 954-322-0064